Hvem er dækket af forsikringen?

Forsikringen dækker den person, hvis navn Handelsbanken Business Gold Mastercard er udstedt i (Hovedkortholder), dennes medrejsende ægtefælle eller registrerede partner med samme bopælsland som hovedkortholder, samlever, som er tilmeldt folkeregisteret på hovedkortholders adresse samt børn, adoptivbørn og særbørn under 24 år. Personer, der er omfattet af forsikringen, betegnes i det følgende som "sikrede".

Forsikringen dækker kun ægtefælle, samlever eller registreret partner og børn, adoptivbørn og særbørn i de tilfælde, hvor de deltager i en ferierejse sammen med hovedkortholder. Forsikringen dækker på samme vilkår for alle, der er omfattet af forsikringen.

Det er en betingelse, at sikrede har ret til den offentlige sygesikrings ydelser som fastsat i sygesikringsloven i Danmark, eller har adgang til en lignende privat eller offentlig dækning i sikredes bopælsland. Forsikringen dækker ikke personer med bopælsland udenfor Europa.