Hvornår gælder forsikringen?
Forsikringen dækker i kortets gyldighedsperiode, dog tidligst fra det tidspunkt hvor bestilling af Kortet er registreret.
Når bestillingen af kortet er registreret, dækker forsikringen fra det tidspunkt sikrede forlader sin bopæl, sit opholdssted eller sin arbejdsplads i bopælslandet for at rejse til udlandet. Forsikringen dækker ikke under transport mellem bopæl og arbejdsplads og omvendt.
Efter en rejse, ophører rejseforsikringens dækning tidligst på følgende tidspunkter:
- Når sikrede kommer hjem til bopæl, opholdssted eller arbejdsplads.
- Når sikrede er blevet hjemtransporteret af forsikringen til videre behandling og undersøgelse under den offentlige sygesikrings ydelser eller lignende privat eller offentlig dækning i sikredes bopælsland.
- Når sikrede har været bortrejst i mere end 60 dage, regnet fra den dag sikrede forlader bopæl, opholdssted eller arbejdsplads i bopælslandet for at rejse til udlandet. Medmindre rejsetidsforlængelse er tilkøbt.
- Fra den dag, hvor sikrede kunne have været hjemtransporteret af forsikringen, men har fravalgt dette.
- Når forsikringsperioden udløber, hvis dette sker før sikredes hjemkomst.